OPTAKT: Manchester United - Southampton
Spilletidspunkt: Fredag klokken 21.00
Spillested: Old Trafford, Manchester
TV: TV3+
Man gør næppe nogen utroligt fortræd ved at sige, at der ikke var meget optimisme på Old Trafford i sidste sæson. Resultaterne var egentlig okay i store dele af tiden, men fodbolden, som Louis van Gaals United-mandskab spillede, var svært at blive spændt over.
En ny æra er nu begyndt i Manchester United og José Mourinho bliver officielt budt velkommen hos de 20 gange engelske mestre, når hans nye mandskab sparker runde to af Premier League igang hjemme på Old Trafford.
Mourinho og co. har fået en stærk start på tilværelsen i United og hans mandskab tog tidligere på måneden Community Shield-trofæet med en 2-1-sejr over Premier League-mestrene Leicester før åbningsweekenden i Premier League gav en 3-1-sejr over Bournemouth søndag. Som et resultat af 3-1-sejren er det De Røde Djævle, der topper ligaen efter den første runde.
For Southampton blev Premier League-weekenden åbnet med 1-1 mod Watford lørdag eftermiddag. Det var Nathan Redmond, der på sin debut sikrede et point til klubben fra det sydlige England, der nu er under ledelse af den tidligere Nice-manager Claude Puel, der denne sommer har erstattet Ronald Koeman.
Koeman førte Southampton til en sjetteplads i Premier League-tabellen i sidste sæson, men hollænderen har sidenhen forladt St. Mary's til fordel for Everton og Goodison Park, mens the Saints ligeledes har solgt flere nøglespillere heriblandt Sadio Mané, Graziano Pellè og Victor Wanyama.
Puel har i stedet hentet Pierre-Emile Højbjerg, Nathan Redmond, Jeremy Pied og Alex McCarthy til klubben og det bliver spændende at se, hvorvidt Southampton for tredje gang i træk kan ansætte en manager, der får succes.
Skader og karantæner:
Manchester United: Jesse Lingard (forventes at være del af truppen) og Cameron Borthwick-Jackson (forventes klar)
Southampton: Ryan Bertrand (knæskade – tvivlsom) og Florin Gardos (knæskade)
Forventede startopstillinger:
Manchester United (4-2-3-1): De Gea; Valencia, Bailly, Blind, Shaw; Herrera, Fellaini; Mkhitaryan, Rooney, Martial; Ibrahimovic
Southampton: Forster; Soares, Fonté, van Dijk, Targett; Ward-Prowse, Romeu, Davis; Tadic; Redmond, Long
Head-to-Head
Stillingen i Premier League
Odds-oversigt
Rundens kampprogram