Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Bekræftet: Rekordindkøbet Ayew er ude i fire måneder
Ayew nåede blot at spille 35 minutter af mandagens Premier League-kamp mod Chelsea, inden West Ham-profilen måtte humpe af banen. Nu står det klart, at rekordindkøbet, som kom fra Swansea denne sommer, er ude i omkring fire måneder.
Jack Sullivan, søn af West Ham-ejeren David Sullivan, har skrevet på sin Twitter-profil, at man må undvære Ayew frem til slutningen af 2016.
– Vi er knuste over, at Ayew er ude i fire måneder. Han skal opereres, skriver Jack Sullivan kortfattet.
Allerede sidste sommer var West Ham interesserede i Ayew, men dengang løb Swansea med den transferfrie ghaneser, som siden var en af klubbens profiler i 2015/16-sæsonen, hvor han nettede 12 gange i ligaen.
Ayew har underskrevet en fireårig aftale med West Ham.
Annonce