Taylor er klar til at spille for Swansea efter forlænget ferie
I løbet af sommeren var Neil Taylor med til at spille Wales frem til en sensationel semifinale ved EM i Frankrig, og efterfølgende fik han forlænget ferie, så han kunne komme sig ovenpå en hård slutrunde.
Nu er den walisiske back ved at være klar til at spille for Swanseas bedste mandskab igen. I mandags spilede han 82 minutter for klubbens andethold sammen med Ki Sung-Yueng og Gerhard Tremmel.
– Det var en god kamp, og det var godt at få nogle minutter i benene. Det er dejligt at få følelsen af at spille igen, fortæller Taylor til Swanseas hjemmeside.
– Jeg har haft lidt tid væk efter EM, hvilket var dejligt, men nu handler det om at komme i form igen, så jeg kan komme i gang i Premier League igen.
– Vi havde brug for den kamp til at komme i form, og vi tager alle muligheder for at spille, men jeg føler mig klar til sæsonen.