Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wright om Arsenal: Jeg frygter det værste

16.08.2016 Kl. 16:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal-manageren, Arsene Wenger, er ofte blevet kritiseret for hans manglende handlekraft på transfermarkedet, og det er især på angriberfronten, at Arsenal-fansene har udtrykt deres utilfredshed. Tilhængerne hungrer nemlig efter et alternativ til Oliver Giroud, der endnu ikke har leveret det fornødne antal scoringer.

Det er dog ikke kun offensiven, der vakler. Søndagens nederlag til Liverpool var nemlig et indlysende eksempel på, at Arsene Wenger er tvunget til at forstærke defensiven, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at vinde Premier League-titlen, inden hans kontrakt udløber med London-klubben.

Den forhenværende Arsenal-angriber, Ian Wright, er af samme overbevisning, og han overværede søndagens opgør mellem Arsenal og Liverpool med stor frustration.

– Det gør ondt, at skulle sige dette, men jeg husker ikke, hvornår Arsenal-fansene sidst har set frem til en Premier League-sæson, udtaler Wright ifølge The Sun.

– Jeg frygter det værste, hvis truppen ikke bliver forstærket.

 

Annonce