Goal: Arsenal klar med £20 millioner bud på Mertesacker-erstatning
Arsene Wenger er gået på jagt efter en afløser for Per Mertesacker, der misser de kommende måneder med en skade. Samtidig er Gabriel Paulista ikke kampklar, mens Laurent Koscielny har fået en forlænget ferie efter EM.
Det betyder, at Arsenal kan blive tvunget til at starte Premier League-sæsonen med Calum Cahmbers og nyindkøbte Rob Holding i midterforsvaret, når de møder Liverpool den 14. august.
Goal skriver, at Wenger tidligere har været ude efter Kostas Manolas fra Roma og Kalidou Koulibaly fra Napoli, men han har trukket følerne til sig efter at have hørt priserne for de to Serie A-stoppere.
I stedet vil den franske manager handle i La Liga, hvor han har udset sig Shkodran Mustafi, som spiller for Valencia. Goal erfarer, at Wenger er villig til at betale £20 millioner for den tyske landsholdsspiller.
Wenger med, at Mustafi passer godt ind i Arsenals boldbesiddende spillestil. Den tyske midterforsvarer har samtidig tidligere stiftet bekendtskab med engelsk fodbold, da han fik sin fodboldopdragelse i Everton.