FA vil forsvare dommerne: Bandeord kan udløse rødt kort
Det er ikke svært at mundaflæse spillerne i Premier League, når de er utilfredse med dommernes kendelser, og det er ikke de pæne ord, der bliver sagt.
I sidste sæson fik West Bromwich ni gule kort for at brokke sig til dommeren med skældsord, hvilket var fire mere end noget andet Premier League-mandskab.
Nu skal spillerne dog passe lidt mere på, da dommerne har fået af vide, at de røde kort for bandeord og brok skal sidde mere løst.
– Vi og klubberne har i længere tid snakket om de bekymringer, som vi har haft omkring spillernes opførsel, hvor de nogle gange går over stregen, og alle er enige om, at denne form for opførsel ikke længere skal tolereres, siger Premier League-direktør RIchard Scudamore.
– Vi vil stadig se den passion, som fansene nyder og kræver at se på, men spillerne og managers skal være opmærksomme på, at linjerne ikke bør overtrædes, slutter han.¨
I meddelelsen oplyder det engelske fodboldforbund, hvad der kan udløse kort.
– Hvis man ikke udviser respekt til en dommer
– Hvis man konfrontere en dommer face-to-face
– Hvis man løber hen mod en dommer for at appelere mod en kendelse
– Hvis man tager fysisk kontakt til en dommer, selvom det ikke er aggressivt
– Hvis to eller flere spillere omringer en dommer, så vil minimum et gult kort blive uddelt