Ranieri: Mahrez bliver hos os
Riyad Mahrez var en af profilerne på Leicesters mandskab i sidste sæson, og kantspilleren, som vandt PFA Player of the Year, er da også blevet rygtet væk fra mestrene i løbet af sommeren.
Manchester City og FC Barcelona er blandt andet blevet sat i forbindelse med profilen fra Algeriet, og et skifte har længe virket til at være undervejs.
The Foxes' manager, Claudio Ranieri, siger dog, at Mahrez, i modsætning til N'Golo Kante, bliver i klubben.
– Kun Kante ville væk – det er okay. Men jeg forstår ham, han kom fra et lille fransk hold og havde en fantastisk sæson. Jeg sagde til ham, at han skulle blive, men han ville væk, fortæller italieneren til Reuters og uddyber:
– Alle er glad her, og ja, han vil gerne blive. Ingen andre forlader klubben. Vi bliver sammen. Fodbolden fortsætter uden Riyad og uden Kante, men Riyad bliver hos os. Det er vigtigt for at fastholde gruppen, holdånden og ydmygheden – det er vigtigt for mig.
Leicester indleder titelforsvaret den 13. august, hvor man møder oprykkerne fra Hull City på KC Stadium.