Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cresswell udnævner sin favorit til det engelske landstrænerjob

20.07.2016 Kl. 06:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den nu 26-årige Aaron Cresswell skiftede i 2014 fra Ipswich Town til West Ham, og det var den daværende Hammers-manager Sam Allardyce, der troede på venstrebacken og hentede ham til.

Det har den Liverpool-fødte Cresswell ikke glemt, og han vil gerne have ham til som engelsk landstræner.

– Jeg har en masse at takke ham for. Han hentede mig til West Ham, og jeg har kun gode ting at sige om ham ud fra det ene år han var min manager.

– Han var god ved mig, men også de andre på holdet. Jeg er helt sikker på, at alle andre vil sige det samme. Hans man-management var eminent, og han vil gøre det rigtig godt, hvis han får jobbet som engelsk landstræner. Det vil være godt for England, men vi må se, om det kommer til at ske, har Aaron Cresswell fortalt i et interview med The Guardian, hvor han også fortalte lidt om hans træningsmetoder.

– Han har et fantastisk personale med sig, hvor man arbejder med sine personlige svagheder hver eneste dag. Man skal forbedre og udvikle sig som spiller hver dag under hans vinger, og det gjorde jeg virkelig i min tid med Big Sam.

Annonce