Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Kanté er en spiller, du har brug for, hvis du vil vinde

16.07.2016 Kl. 19:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere i dag kom det frem, at Chelsea har hentet N'Golo Kanté i Leicester for 283 millioner kroner på en femårig kontrakt. Franskmanden på 25 år er et godt og vigtigt køb, siger klubbens manager Antonio Conte. 

– Jeg vil gerne sige, at N'Golo Kanté var et mål, og af den årsag er jeg meget glad for, at klubben hentede ham. Han er en god spiller med fantastisk teknik og udholdenhed. Hvis du vil vinde, har du brug for sådan en spiller. Klubben og jeg identificerede spilleren. Jeg tror, Kanté kan give en masse til Chelsea. Vi ved, hvad vi skal gøre for at forbedre holdet, siger Conte til klubbens Twitter. 

Conte kom også ind på Juan Cuadrado, som længe har været kædet sammen med et skifte til Juventus. 

– Cuadrado er en Chelsea-spiller, og jeg venter på ham. Jeg er meget glad for, at vi er i besiddelse af ham, da han er en spiller, jeg gerne ville have i Juventus. 

Chelsea tabte i dag 2-0 til Rapid Wien i en venskabskamp. Ikke noget, Conte er glad for.

– Kampen i dag var svær, fordi vi havde nogle hårde træningssessioner med styrke og taktiske aspekter. Men jeg kan ikke lide at tabe, og det samme kan mine spillere heller ikke. Vi kan lære rigtig meget af denne kamp. 

– Vores fans var på stadion, og jeg er glad for at se, at fansene er glade. Vi vil gerne komme tilbage og kæmpe om titlen. 

Chelsea indleder Premier League-sæsonen den 15. august mod West Ham på Stamford Bridge.

Annonce