Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Marca: Villarreal vil have United-stopper

16.07.2016 Kl. 15:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Uniteds nye manager José Mourinho har denne sommer hentet Villarreal-stopperen Eric Bailly til Old Trafford. 

Det har efterladt et hul i midterforsvaret hos La Liga-mandskabet, der tilmed står til at miste Mateo Musacchio til Serie A-klubben AC Milan. Købet af Bailly har tilmed gjort, at Marcos Rojo er længere nede i køen om spilletid i United-forsvaret. 

Nu melder den spanske avis Marca, at Villarreal har overvåget den argentinske landsholdsspiller og er interesseret i at hente ham grundet hans alsidighed – 26-årige Rojo kan nemlig både spille i midterforsvaret samt på venstre back. 

La Liga-klubben kan dog møde problemer eftersom United kræver meget for at slippe Rojo og vil hellere overveje at lade den tidligere Sporting-forsvarer skifte væk på en lejeaftale. 

I sidste sæson blev det blot til 15 Premier League-kampe fra start for Rojo. 

Annonce