Officielt: Kanté på plads i Chelsea
Efter en fantastisk sæson for Leicester har N'Golo Kanté været en eftertragtet herre.
Inden for den seneste uges tid er han blevet rygtet kraftigt til Chelsea, og i dag har den franske midtbanespiller gennemført skiftet til Stamford Bridge.
På klubbens hjemmeside har Chelsea bekræftet, at N'Golo Kanté har skrevet under på en femårig kontrakt med The Blues. Chelsea betaler efter sigende £32 millioner for N'Golo Kanté.
– Jeg er så glad efter at have skrevet under med en af de største klubber i Europa. En drøm er gået i opfyldelse for mig, udtaler Kanté til klubbens hjemmeside.
Leicester har også bekræftet salget på klubbens Twitter:
CONFIRMED: #lcfc reach agreement with @chelseafc for the transfer of @nglkante. More follows… pic.twitter.com/Gs3QiyvGC9
— Leicester City (@LCFC) 16. juli 2016