Luke Shaw på træningsbanen igen: Glæder mig til at komme i gang igen
Luke Shaw fik det meste af sin 2015/16-sæson ødelagt af skader, hvor han måtte sidde udenfor i store dele. Primært pga af et brækket ben, som han fik mod PSV i midten af september.
Men nu ser den 21-årige back frem til en ny sæson, hvor det bliver med Mourinho i spidsen, og Shaw er nu ved at være klar igen, og han ser frem til, at skulle spille nogle testkampe frem mod den kommende sæson. Det fortæller han i et interview med MUTV.
– Det føles rigtig godt. Jeg synes, at vi har trænet meget hårdt i de seneste uger, så det bliver godt med de kampe. Det glæder jeg mig til, siger Shaw.
Han lægger da heller ikke skjul på, at det var en svær sæson sidste år, så han ser frem til at fortsætte, det som han havde gang i fra begyndelsen af sidste sæson. Det er også noget, som Mourinho ser frem til, og træningen har været fin med Shaw, lyder det.
– Det har været godt. Glædeligt faktisk, siger United-manageren.
I sidste sæson blev det til en femteplads i Premier League, og dermed endte de lige nøjagtig udenfor Champions League-pladserne, så der er nok at revanchere i den kommende sæson, hvor man har hentet blandt andet Zlatan Ibrahimovic til klubben, og på rygtebasis er man ved at hente den tidligere United-spiller Pogba tilbage fra Juventus.