Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Stones desperat efter City-skifte

12.07.2016 Kl. 17:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

John Stones bliver rygtet væk fra Everton og bliver især kædet sammen med et skifte til Manchester City.

Den engelske midtstopper skulle efter sigende også være desperat efter at forlade Goodison Park og tilslutte sig Pep Guardiola på Etihad Stadium.

Sidste sommer indgav han en transferanmodning, da han ønskede et skifte til Chelsea, som afgav flere bud på ham, men den blev afvist af ledelsen i Everton.

Nu melder Liverpool Echo, at John Stones igen har meddelt Everton, at han ønsker at blive solgt og gerne hurtigst muligt, da han vil påbegynde opstartstræningen med Manchester City.

John Stones skal vende tilbage til Everton i næste uge, og Manchester City vil inden for de næste par dage presse på for at et skifte kan blive en realitet.

Annonce