Medie: Leicester vil hente United-talent
Leicester skal i den kommende sæson ud og spille Champions League for første gang i klubbens historie, og derfor kigger Claudio Ranieri efter forstærkninger til truppen.
Tilbage i januar forhørte Ranieri sig angiveligt hos Manchester United om tilgængeligheden af Andreas Pereira. Dengang ville den italienske manager hente den belgisk-fødte brasilianer på en seks måneder lang lejeaftale, men den blev afvist.
Ifølge The Sun vil sensationsmanageren nu prøve igen, hvor Ranieria vil hente Pereira på en permanent aftale. Det kan dog godt blive noget af en udfordring, da den 20-årige midtbanespiller vurderes højt op Old Trafford.
– I sidste sæson var der mange klubber, der ville have Andreas på leje. Han har højt vurderet på Old Trafford, og vi ønsker at beholde ham. Mange klubber har ringet i løbet af sommeren og spurgt om hans situation, sagde en Manchester United-kilde ifølge The Sun.
Pereira skal angiveligt have en samtale med Mourinho en af de kommende dage, hvor de skal diskutere Pereiras deltagelse i OL i Rio for Brasilien. Den tidligere PSV-spiller er født i Belgien og repræsenterede deres ungdomslandshold frem til U17, hvorefter han besluttede at stille op for Brasilien, som han også håber at komme til at spille for til OL.