Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem grunde til hvorfor Manchester United skal købe Pogba

12.07.2016 Kl. 10:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Pogba kan vende tilbage til Manchester United for £100 millioner, men er han virkelig så mange penge værd? Her er Sky Sports’ fem grunde til, hvorfor Manchester United har brug for ham.

1. Stjernestøv
Siden Paul Pogba forlod Manchester United på en fri transfer i 2012 har han udviklet sig til at være en af verdens bedste midtbanespilere, og han har vundet mange titler med Juventus. På den internationale scene har han etableret sig som en profil for det franske landshold, og han er generelt et kæmpe navn i fodboldverdenen. Han vil kaste endnu mere stjernestøv over Old Trafford.

2. Overbevisende domination
I sidste sæson havde Manchester United mest boldbesiddelse i Premier League under Louis van Gaal, men det førte sjældent til chancer i modstandernes felt. Samtidig udførte United-mandskabet ikke mange driblinger, og de vandt ikke mange dueller i forhold til gennemsnittet. De ting kan den fysisk stærke og teknisk dygtige Pogba bidrage med.

3. Specialist
José Mourinho gjorde det hurtigt klart, at han er en manager, der har brug for specialister og ikke alsidige spillere, som kan spille mange positioner. Pogba er den 8’er på midtbanen, som Manchester United har manglet i flere år, og han er dermed en af de specialister, som Mourinho har efterspurgt på United-mandskabet. Han scorer både mål og leverer assists.

4. Stærk i luften og defensive kvaliteter
Med sine 191 centimeter rager franskmanden godt op i landsskabet, og han er kendt for at vinde mange luftdueller. Det vil give Manchester United flere trusler på dødbolde, men også på de defensive dødbolde vil han kunne hjælpe til. Pogba har fine defensive kvaliteter, som også er påkrævet af en central midtbanespiller. Han er ikke bange for at tackle igennem.

5. Verdensklassespiller
Alle hold kan bruge verdensklassespillere, og Pogba er sådan én. Han har stærk i luften som Fellaini, skyder bedre end Rooney, kan udfylde Carricks defensive pligter, og han har de tekniske færdigheder som Ronaldo. £100 millioner for ham er måske fair for den 23-årige Pogba. 

Annonce