West Ham forhører sig om muligheden for at købe Swansea-angriber
Slaven Bilic vil så gerne have en ny angriber til West Ham, og den kroatiske manager har angiveligt forsøgt sig med Alexandre Lacazette, Vincent Janssen og Carlos Bacca uden held. Nu vender han imidlertid opmærksomheden mod en angriber, der allerede kender til Premier League.
Det er den franske avis L’Equipe, der skriver, at West Ham har forhørt sig om muligheden for at købe Swanseas store, franske angriber, Bafétimbi Gomis, som ikke har imponeret for den walisiske klub.
I øjeblikket er Gomis dog i avancerede forhandlinger med Marseille omkring en etårig lejeaftale i den franske klub, og han foretrækker angivelige Marseille, fordi han er garanteret førsteholdsfodbold hos den franske traditionsklub.
West Ham har, ifølge L’Equipe, fortalt Gomis, at han ikke ville være udset til at have nogen nøglerolle på holdet.