Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle sætter rekordhøjt prisskilt på Sissoko

11.07.2016 Kl. 13:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det blev ikke til nogen triumf for Frankrig på hjemmebane ved EM, men det blev alligevel en personlig triumf for Moussa Sissoko, som for alvor fik vist sig frem i EM-finalen, hvor han specielt i første halvleg var banens med afstand bedste spiller.

Generelt spillede den franske midtbanespiller dog en rigtig god turnering for værterne, og han var den spiller, der gennemførte tredjeflest driblinger under hele turneringen kun overgået af Gareth Bale og Eden Hazard.

De gode præstationer for Frankrig har også medført en stor prisstigning på midtbanespilleren, som rykkede ned fra Premier League med Newcastle i sidste sæson.

The Chronicle skriver i dag, at Newcastle har sat et prisskilt på den dynamiske midtbanespiller, der både kan spille centralt og i højresiden. £35 millioner vil den engelske klub have for sin franske midtbanespiller – og hvis nogen klub vil give det beløb, vil det udligne transferrekorden i Newcastle. Andy Carroll blev i 2011 solgt for et lignende beløb til Liverpool.

Lokalavisen skriver desuden, at Arsenal, Tottenham, Liverpool og Dortmund har været interesserede i den franske midtbanespiller, men endnu er der ingen konkrete tilbud på den tidligere Toulouse-spiller. 

Annonce