Mandagens rygtebørs: Mourinho kan slippe i alt otte United-spillere
José Mourinho har – som du nok allerede har opdaget – en ordentlig omgang udrensning i gang hos Manchester United. Forlydenderne går nu på, at han potentielt vil slippe omkring otte af Manchester Uniteds førsteholdsspillere for at gøre plads til en række af holdets akademitalenter. Her er spillerne, der angiveligt kan være i fare: Bastian Schweinsteiger, Morgan Schneiderlin, Memphis Depay, Daley Blind, Marcos Rojo, Adnan Januzaj, Juan Mata, Guillermo Varela og Tyler Blackett – The Sun
Manchester United forbereder lige nu et stort 875-millioner bud på den franske EM-profil Paul Pogba – Daily Mirror
Tottenham kommer ikke til at hente Mario Götze fra Bayern München – han skal nemlig til sin tidligere klub Dortmund – Daily Mirror
Den tidligere Manchester City-angriber, 30-årige Alvaro Negredo, er på vej til Middlesbrough på en lejeaftale fra Valencia – Goal.com
Den portugisiske EM-stjerne William Carvalho er på ønskelisten hos blandt andet Everton, Southampton og Leicester – The Sun
Southampton betaler omkring 112 millioner kroner for den danske midtbanespiller Pierre-Emile Højbjerg – Sky Sports
Liverpool-angriber Christian Benteke er nået til enighed med Crystal Palace omkring de personlige detaljer i et skifte, der sender den tidligere Aston Villa-angriber til Selhurst Park – Daily Mirror
Tottenham-emnet Mauro Icardi er angiveligt til salg – sådan er meldingen fra spillerens kone, der også er hans agent – Daily Mail
Everton har spurgt ind til Napoli omkring Kalidou Koulibalys tilgængelighed – Chelsea har allerede budt på midterforsvareren – Daily Mail
Arsenal-emnet Arda Turan kan hentes for så lidt som 200 millioner kroner denne sommer – The Sun
Det er Chelsea, der foran klubber som Napoli og Everton fører kampen om den belgiske Zenit-midtbanespiller Axel Witsel – The Sun
Den svenske stopper Joel Ekstrand er fortid på Vicarage Road og skifter i stedet for til Championship-holdet Leeds – Watford Observer
Liverpool kan modtage helt op imod små 40 millioner kroner, hvis de vælger at sælge den 19-årige kantspiller Sergi Canos til Norwich – Liverpool Echo
Oven på at have droppet sin interesse i at hente Juventus-midtbanespilleren Paul Pogba har Real Madrid nu valgt at fokusere på Leicester-midtbanespilleren N'Golo Kanté – ABC