Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Manchester United fik £35 millioner bud afvist i januar

10.07.2016 Kl. 06:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sidste sæson forløb ikke efter planen for Manchester United, der kun sluttede som nummer fem i Premier League. Louis van Gaals mandskab havde specielt svært ved at score mål, og det forsøgte den hollandske manager at gøre noget ved i januar måneds transfervindue.

I dag skriver Duncan Castles, der arbejder for Sunday Times, at Manchester United bød £35 millioner for Watford-bomberen, Odion Ighalo, der havde en forrygende efterårssæson med flotte præstationer og mange mål for oprykkerne.

Watford ville dog ikke sælge den ene halvdel af sin angrebsduo, og derfor afviste klubben det store millionbud fra Manchester United på den nigerianske landsholdsspiller.

Ighalo scorede 16 mål og lavede fem assists for Watford i sidste sæson. Watford har sidenhen også afvist et bud på 340 millioner kroner fra Shanghai SIPG.  

Annonce