Swansea forlænger med skotsk stortalent
Swansea hentede for to år siden det skotske stortalent Adam King i skotske Hearts. Den i dag 20-årige midtbanespiller har sidenhen udviklet sig enormt, hvorfor klubben har forlænget hans kontrakt frem til sommeren 2019.
Den skotske U/21-landsholdsspiller har fået en kamp for Swanseas førstehold, da klubben spillede FA Cup-kamp mod Tranmere tilbage i januar 2015. I denne sæson har den unge midtbanespiller været udlejet til Crewe med stor succes.
Derfor glæder det også Adam King, at klubben viser ham tillid med den nye kontrakt:
– Jeg er meget glad for, at Swansea har vist mig den tillid ved at give mig en ny kontrakt. Det betyder meget for mig og giver mig en ekstra motivation. Jeg ved, at de kommende år bliver hårde, men jeg er overbevist om, at jeg kan klare det, siger den unge skotte.
– Denne sæson har været godt for mig, fordi jeg var udlejet til Crewe med stor succes. Derudover kom jeg tilbage og trænede med førsteholdet og mødte den nye træner. Forhåbentlig kan jeg blive en større del af førsteholdstruppen i næste sæson og så må vi se, slutter Adam King.