Ekspert: Så meget vil Pogba koste Manchester United i alt
Rygerne om Paul Pogba og et skifte til Manchester United har floreret de seneste måneder, men inden for de seneste par uger har de taget fart.
Ifølge de engelske medier er Manchester United storfavorit til at hente den franske midtbanespiller, og skulle en transfer blive en realitet, vil han blive den dyreste fodboldspiller nogensinde.
Manchester United skulle efter sigende være villige til at betale £100 millioner for Paul Pogba, men der vil medføre mange flere udgifter, hvis de vil have Juventus-stjernen. Det fortæller den spanske fodboldekspert, Guillem Balague.
– Manchester United er klar til at betalte flere penge til Juventus end Real Madrid – £100 millioner (875 millioner kroner), siger Guillem Balague til BBC og tilføjer:
– De betaler €25 millioner (185 millioner kroner) til Pogbas agent, og Pogba vil nok få i omegnen af €13-15 millioner om året i sin kontrakt plus bonusser. Madrid har meddelt Juventus, at det er alt for meget og har meldt sig ud. Derfor tror jeg, at Pogba skifter til Manchester United, slutter Balague.
Med en fireårig kontrakt og en årsløn på €15 millioner (445 millioner kroner) vil en handel med Paul Pogba altså koste Manchester United hele 1,5 milliarder kroner.