BREAKING: Ingen karantæne til Sakho
Den 23. april blev det bekræftet af UEFA, at man havde indledt en undersøgelse mod Mamadou Sakho grundet mistanke for brug af doping.
I slutningen af april måned valgte UEFA at tildele Liverpool-midtstopperen en midlertidig suspendering, der ophørte den 28. maj.
I går var Mamadou Sakho og hans advokater til høring hos UEFA, hvor man skulle forklare omstændighederne bag brugen af det fedtforbrændende middel, som han ifølge testen i marts benyttede.
Efter undersøgelser og at have hørt Mamadou Sakhos forklaring har UEFA valgt at droppe anklagerne mod franskmanden omkring brug af doping. Det har UEFA bekræftet:
– Efter en høring med spillerens advokater og eksperter fra WADA-laboratorierne har CEDB (The UEFA Control, Ethics and Disciplinary Body) besluttet sig for at droppe anklagerne, meddelere UEFA.