Angriber bekræfter: Jeg skal til smukke Tottenham
Tottenham og det hollandske mandskab AZ Alkmaar er meget tæt på at blive enige om en pris om angriberen Vincent Janssen, skriver Sky Sports.
Sidste sæsons topscorer i Æresdivisionen udtaler nu, at han blot venter på, at skiftet går i gennem, før han flyver til England og afslører, at han ser frem til at spille sammen med Tottenham-angriberen Harry Kane.
– Jeg træner ikke længere med AZ. Klubberne er nu meget tæt på at blive enige. Jeg tager nu hjem og venter på et opkald på min telefon. Jeg er glad for, at det næsten er gennemført. Fra starten har jeg gjort det klart, at jeg ønskede at komme til Spurs. Turneringen tiltaler mig, fortæller han til lokalavisen Algemeen Dagblad.
– Det er en smuk klub med et fantastisk stadion og stort potentiale. Alle i mine sko ville tage dette skridt.
Vincent Janssen taler også ud om den forestående konkurrence mod Harry Kane om spilletid på White Hart Lane.
– Harry Kane? Folk kan sige hvad de vil, men jeg er ikke bange for nogen. Han er en god angriber, men vi må se, hvordan det går. Vi kan komplimentere hinanden og jeg tror, jeg kan lære fra ham, slutter Janssen.