Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udrensning i Sunderland: Fem ud og nedrykker ind

07.07.2016 Kl. 09:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sunderland klarede med nød og næppe overlevelse i sidste sæson, da man til slut sikrede sig foran rivalerne fra Newcastle.

Denne sommer vil manager Sam Allardyce, der er i spil som engelsk landstræner, rydde ud i truppen.

Sunderland-truppen flyver i dag til Østrig for at forberede sig på den kommende sæson, men det kan blive uden flere af klubbens spillere. Det skriver Shields Gazette.

Liam Bridcutt, Will Buckley, Charis Mavrias, Jordi Gomez og Adam Matthews har alle været væk fra førsteholdet i den daglige træning den seneste tid, da de er blevet fortalt, at de ingen fremtid har i klubben. Derfor er der stor tvivl om, hvorvidt de fem vil rejse med til Østrig i dag.

I stedet forventes det, at manageren vil tage flere af klubbens egne talenter med. Disse tæller blandt andre Rees Greenwood, Tommy Robson, George Honeyman, Tom Beadling, Josh Robson, Ethan Robson og Josh Maja.

En anden spiller, der også rejser med til Østrig, er Charles N'Zogbia, der er tilgængelig på en fri transfer efter at han forlod nedrykkede Aston Villa.

 

Annonce