Forrest til troldmanden? Chelsea-ejer i møde med Messis far
Den engelske avis The Sun skriver nu, at Chelsea melder sig som en seriøs bejler til Lionel Messis signatur.
Messi er blevet idømt 21 måneders betinget fængsel for skattesvindel, men forventes ikke at skulle afsone dommen bag tremmer. Ikke desto mindre, så er det spanske system ikke ligefrem med Messi for tiden og mange spekulerer i, at det manglende kontrakttilbud fra FC Barcelona og modgang på privatfronten kan få den 29-årige argentiner til at forlade spansk fodbold.
Det forlyder, at Chelseas ejer Roman Abramovich har sat alle sejl ind for at få Messi til Stamford Bridge. Dette endda i bogstaveligste forstand. Avisen The Sun erfarer, at Roman Abramovich i sidste uge havde Messis far, Jorge, til møde på sin kæmpe lystbåd, Eclipse, der er verdens næststørste yacht.
Det har længe været kendt, at Manchester City står klar med omkring syv millioner kroner om ugen i løn og et tilstrækkeligt transferbeløb, hvis Messi vil skifte klub, men nu skulle Chelsea have lagt sig i front. Abramovich er klar til at smide mere end én milliard kroner FC Barcelonas vej og Messis kontrakt kan blive med en løn, der matcher ethvert andet tilbud.
Forhandlingerne imellem Jorge Messi og Abramovich gik dog ikke på kroner og øre, da det er en præmis, mange klubber kan opfylde, men derimod hvor det er rigtigt for Messi at tage hen, hvis der skal skiftes græsgange. De to skulle været blevet enige om, at Chelsea FC skal overvejes seriøst og først af alle i engelsk fodbold, hvis Messi forlader hjertekluben FC Barcelona.
Lad os slå det fast. Det er ikke sandsynligt, at Lionel Messi forlader FC Barcelona. Og slet ikke denne sommer. Ikke desto mindre, så er der evigt bud efter den mangedobbelte Ballon d'Or-vinder og med de store pengesummer og den sportslige styrke i Premier League, så er det en oplagt destination, hvis Messi skulle forlade Camp Nou før eller siden.
Manchester City skulle således også have sat interessen i bero for dette transfervindue. Manager Pep Guardiola gjorde det for kort tid siden klart, at Messi, ifølge hans oplysninger, bliver hos FC Barcelona for nu.
Lionel Messis nuværende kontrakt med Barca udløber i sommeren 2018.