Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Chelsea-emnet Nainggolan bliver i Serie A
Da Radja Nainggolan og Belgien stadigvæk var med til EM, florerede der kraftige rygter om, at Chelsea FC lurerede i kulissen. Manager Antonio Conte vil efter sigende meget gerne have Roma-profilen til London og skulle tilmed have fået to bud på Nainggolan afvist denne sommer.
Nu ser det dog slet ikke ud til, at Nainggolan forlader Rom. Den 28-årige ankermand fortæller nemlig, at han har tænkt sig at fortsætte i den italienske hovedstadsklub, AS Roma.
– Alt er roligt med Sabatini (sportsdirektøren i Roma). Jeg bliver i Roma i den kommende sæson, siger Nainggolan i dag til avisen La Gazzetta dello Sport.
London Evening Standard erfarer, at Chelsea forbereder et tredje bud på den belgiske stjerne, et bud, der altså ser ud til at blive forgæves, hvis det bliver en realitet.
Annonce