Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gündogan: Mkhitaryan kan få stor succes i United

05.07.2016 Kl. 11:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere har Ilkay Gündogan og Henrikh Mkhitaryan spillet på hold sammen i Borussia Dortmund, men i næste sæson tørner de to med overvejende sandsynlighed ud for hver deres Manchester-klub.

Gündogan er nemlig skiftet til Manchester City, mens Hekrikh Mkhitaryan med stor sandsynlighed kommer til at optræde for Manchester United.

Og Manchester Uniteds ventede køb af den armenske offensivspiller er ikke noget, klubben kommer til at fortryde, mener Ilkay Gündogan.

– Han er en spiller, der har brug for selvtillid. Og han har behov for at spille hver eneste gang, så han kan vise, at han bare bliver bedre og bedre. Til at starte med var det ikke nemt for ham i Borussia Dortmund.

– Men når han så spiller, som han gjorde sidste år, så er han helt fantastisk. Måske var han den vigtigste spiller for os (Borussia Dortmund red.) sidste år. 

– Hvis han kan fortsætte med det, så kommer han til at gøre en stor, stor forskel i Manchester United, lyder det fra Gündogan.

 

Annonce