Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Officielt: West Ham forlænger med kantspiller
West Ham bekræfter mandag eftermiddag, at man har lavet en ny aftale med Michail Antonio, der holder ham i klubben indtil sommeren 2020.
Den 26-årige englænder har haft en fantastisk sæson for West Ham, hvor han scorede 13 gange i 37 kampe og overraskede de fleste med sine stabile præstationer på flere forskellige positioner.
Antonio udtrykker selv glæde over den nye aftale:
– Jeg er lettet over at have underskrevet en ny kontrakt. Jeg er glad for klubben og min manager og formanden har også vist sin store tro på mig med denne aftale, siger Antonio til West Hams hjemmeside.
Antonio kom til West Ham fra Nottingham Forest for 65 millioner kroner sidste sommer.
Annonce