Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt United-køb undervejs: Mourinho kigger på Bolasie

03.07.2016 Kl. 11:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har allerede hentet flere store forstærkninger denne sommer, hvor Eric Bailly, Zlatan Ibrahimovic og senest Henrikh Mkhitaryan er kommet til.

'De Røde Djævle' ser dog ikke ud til at være færdige på transfermarkedet, og Jose Mourinhos næste indkøb kan meget vel blive et overraskende et af slagsen.

Daily Mirror erfarer søndag, at Tottenham, Everton og Manchester United alle holder øje med Crystal Palace-favoritten, Yannick Bolasie, mens West Ham ligeledes skulle være blevet tilbudt den spektakulære kantspiller af The Eagles.

I den forgangne sæson fik Bolasie blot 23 Premier League-optrædener for Palace og med indkøbet af Andros Townsend er udsigterne til spilletid ikke blevet større for congoleseren.

Bolasie har dog kontrakt med London-klubben indtil 2019, og derfor forventes eventuelle bejlere at skulle slippe op imod £20 millioner.

Annonce