Citys nye angriber: Tog først fodbold seriøst som 21-årig
Fredag formiddag kunne Manchester City offentliggøre signingen af den spanske angriber, Nolito.
Den 29-årige spanier er blevet erhvervet i Celta Vigo for £13,8 millioner, og ved offentliggørelsen fortalte han, at Pep Guardiola spillede en stor rolle ved skiftet til Etihad Stadium.
Nolito var en eftertragtet herre, og en af direktørerne i Barcelona bekræftede tidligere på ugen, at de ikke hentede Nolito af økonomiske årsager.
Som 21-årig skrev Nolito under med Barcelona B og fik senere hen sin debut for Barcelona, men det var altså ved skiftet til Barcelonas reservehold, at det gik op for ham, at han kunne gå hen og få en karriere som en rigtig professionel fodboldspiller.
– For at være ærlig, så var det som 21-årig. På det tidspunkt havde jeg altid spillet fodbold for sjov og som min hobby, selvom jeg fik lidt penge for det dengang, siger Nolito til Manchester Evening News.
– Det gik først op for mig, at jeg kunne begynde at leve af det, da jeg skrev under med Barcelona B. Jeg var bobler og tæt på 'eliten', og derefter tænkte jeg, at jeg skulle tage det mere seriøst, slutter han.