Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Liverpool afviser stort Palace-bud på Benteke

Af Gustav Tornby
01.07.2016 Kl. 18:20
Liverpool Echo skriver, at the Reds har afvist et bud i omegnen af £25 millioner på Christian Benteke fra Crystal Palace.

Tidligere på aftenen fredag kunne vi melde, at Crystal Palace ifølge flere engelske aviser havde budt omkring £25 millioner på den belgiske Liverpool-angriber Christian Benteke. 

Nu melder lokalavisen Liverpool Echo dog, at Liverpool har fortalt London-klubben, at buddet ikke bliver accepteret. 

Angiveligt anser klubben transfermarkedet i en sådan tilstand lige nu, at de mener, at man kan stort set kan få pengene tilbage for Benteke, der lige nu er i Frankrig med det belgiske landshold ved EM 2016. 

Benteke kom til Anfield sidste sommer for £32,5 millioner efter Liverpool udløste hans frikøbsklausul i kontrakten med Aston Villa og scorede 10 gange i 20 kampe fra start samt 22 kampe som indskifter. 

Men hans spillestil passer ikke til den stil, som Jürgen Klopp ønsker at implementere hos Liverpool, hvorfor han er på vej væk fra klubben. 

Echo melder dog, at et bud i omegnen af £30 millioner ville blive accepteret. 

Annonce