Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
United har åbnet forhandlinger med Juventus: Klar med 900 mio for Pogba
Juventus-stjernen Paul Pogba er det helt store transferemne denne sommer, hvor flere af de europæiske topklubber bliver meldt interesseret.
Manchester Evening Standard skriver blandt andre aviser, at Manchester Uniteds nye manager Jose Mourinho har gjort den franske profil til sin førsteprioritet denne sommer.
Paul Pogba forlod Manchester United til fordel for Juventus tilbage i 2012, men årsagen for exitet var hovedsageligt problemer mellem Sir Alex Ferguson og Paul Pogba samt dennes agent, Mino Raiola.
Som bekendt er Sir Alex Ferguson ikke længere Manchester Uniteds-manager, og hans tredje erstatning, José Mourinho, vil forsøge at gøre op for Pogbas exit ved at hente ham tilbage til Old Trafford.
I hvert fald skriver den spanske avis AS, at Manchester United har åbnet forhandlinger omkring Pogba med Juventus samt Pogbas agent. Manchester United handler i dette transfervindue en del med agenten Mino Raiola – han repræsenterer nemlig også Zlatan Ibrahimovic og Henrikh Mkhitaryan, to spillere, der forventes at være på vej til Manchester United.
Ifølge AS skulle Manchester United være villige til at betale 900 millioner kroner for Pogba – den pris, som mange mener, Juventus vil have for Pogba.
Annonce