Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optimistisk Rooney: Vi kan slå alle

23.06.2016 Kl. 19:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wayne Rooney blev sparet på det engelske landshold mandag aften, da England mødte Slovakiet og spillede 0-0 i gruppespillets sidste kamp for The Three Lions.

Rooney var ikke med, fordi han skulle spares op til englændernes opgør mod Island på mandag – den første knockout-runde ved EM for englænderne. Den engelske anfører Rooney er fortrøstningsfuld i forhold til englændernes chance for at vinde kampen, hvis Hodgsons tropper spiller op til deres bedste. 

– I mine øjne har gruppekampene været gode, fordi vi kunne have fået falske forhåbninger, hvis vi havde vundet dem alle sammen med 2-0 eller 3-0. Vi har tro på egne evner, og vi tror, vi kan komme hele vejen til enden af denne her turnering. Hvis vi spiller til vores bedste, kan vi give alle hold en svær kamp og vinde, siger Rooney til BBC Sport.

Kampen mellem England og Island fløjtes i gang klokken 21:00 på mandag. Opgøret spilles på Allianz Riviera i sydfranske Nice.

Annonce