Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Liverpool har skotsk landsholdsspiller på ønskelisten

23.06.2016 Kl. 17:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool FC er ikke klar til at betale omkring 90 millioner for en 19-årig spiller, der endnu ikke har fået sin Premier League-debut. Derfor har klubben efter sigende droppet interessen i Leicester Citys Ben Chilwell. 

I dag skriver flere engelske medier, blandt andre avisen Daily Mail så, at Liverpools transferansvarlige folk og manager Jürgen Klopp har udpeget Hulls Andrew Robertson som det bedste alternativ til venstre back-positionen.

22-årige Robertson imponerede for Hull i sidste sæson, hvor han hjalp holdet til oprykning fra The Championship og til Premier League, hvor man skal spille i den kommende sæson. Robertson har da også en del Premier League-erfaring. Den landsholdsaktuelle skotte spillede 24 kampe for Hull i den bedste række i forrige sæson, som var hans første i klubben siden skiftet fra Dundee United.

Hull vil formentlig ikke lade spilleren gå billigt og vil se væsentligt mere end de 30 millioner kroner de gav tikke ind på kontoen, hvis Robertson skal til Anfield. Hvad der taler for, at Liverpool kan få spilleren til en god pris er, at han kun har et år tilbage af sin nuværende aftale med Steve Bruces Hull-mandskab.

Liverpool jagter en venstreback, eftersom man er usikker på spanske Alberto Morenos fremtid i klubben og om ikke andet, mangler man bredde på positionen.

 

 
Annonce