Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Gylfi Sigurdsson: Presset er på England
Arnor Ingvi Traustasons sene kasse mod Østrig onsdag aften sikrede, at Island tørner sammen med England i ottendedelsfinalen ved EM.
Swansea-profilen Gylfi Sigurdsson fortæller, at risikoen for den store fiasko vil hænge over Roy Hodgsons mandskab forud for mandagens opgør i Nice.
– Vi har ikke noget pres på os, det er det vigtigste. Hvis du kigger på England – skulle de tabe til os, så kunne jeg ikke forestille mig avisoverskrifterne hjemme i England. Vi er her bare for at nyde turneringen og ottendedelsfinalen. Det er en fantastisk følelse og vi vil bare fortsætte. Vi er klar over, at vi formentlig er alles yndlingshold, slutter Sigurdsson ifølge Sky Sports.
– Vi er en lille nation, så der er ingen, der forventer noget, slutter han.
Annonce