Cahill: Skuffende resultat
England var det klart bedste hold, men Three Lions måtte alligevel nøjes, da man spillede 0-0 med Slovakiet i aftes og på den måde også sluttede på sin gruppes andenplads, hvad besværliggør vejen mod podiepladserne yderligere.
Viceanfører Gary Cahill var meget skuffet efter sidste fløjt, hvor han fortalte om store chancer og stort overtag, som man ikke udnyttede.
– Vi prøvede og prøvede, men de smækkede døren i hovedet på os. For at være ærlig, så er det skuffende for os. Vi dominerede virkelig kampen fra start til slut, men vi formåede ikke at lukke kampen, og det er skuffende, sagde Chelsea-spilleren efter kampen, inden han zoomede længere ud.
– Vi ved, vi er toer i gruppen nu, og der venter os en storkamp næste gang. Det giver os tid til at komme frisk tilbage, fortsatte Cahill med henvisning til, at Portugal, Island, Østrig eller Ungarn bliver modstanderen i ottendedelsfinalen.