Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Redknapp: West Ham vil ikke sælge Payet

21.06.2016 Kl. 11:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sidste sommer betalte West Ham £10 millioner for Dimitri Payet, og den franske spiller har vist sig at være hver en krone værd.

I den forgangne sæson leverede Payet 12 mål og 15 assists i 38 kampe i alle turneringer for West Ham, og han har fulgt op med to scoringer og flotte præstationer ved sommerens EM-slutrunde på hjemmebane.

Interessen for franskmanden er steget voldsomt efter de tre gruppekampe, men Harry Redknapp, som tidligere har været manager for The Hammers, tror ikke, at klubben agter at sælge deres stjerne.

– Jeg tror ikke, at de vil sælge ham. West Ham har fået et ny stadion med 60.000 pladser, Det Olympiske Stadion, og man har solgt 50.000 sæsonkort. David Sullivan og David Gold vil ikke sælge klubben, den er en formue værd. De kommer ikke til at mangle penge, så jeg kan ikke se, hvorfor de skulle sælge deres stjernespiller, siger Redknapp til Betsafe og uddyber:

– Fansene elsker ham. Han er blevet en superstjerne blandt West Ham-tilhængerne, måske den største favorit siden Paolo Di Canio. Jeg ser helt sikkert ikke, at West Ham sælger Payet. Han har underskrevet en ny kontrakt eller er tæt på at gøre det.

– Jeg er sikker på, at Slaven Bilic og bestyrelsen vil beholde ham. West Ham er en klub i udvikling. De var fantastiske sidste år, og næste år kan de blive endnu bedre. Dimitri Payet vil være en del af det West Ham-mandskab, og han har elsket at være hos The Hammers. Jeg er sikker på, at han vil blive.

Payet scorede til 2-1 i åbningskampen mod Rumænien og til 2-0 mod Albanien. I den tredje og sidste gruppekamp mod Schweiz blev han indskiftet efter 63 minutter og havde siden et forsøg på overliggeren.

Annonce