Rooney: Jeg har lært fra Scholes og Gerrard
Manchester United-kaptajnen Wayne Rooney har imponeret hidtil ved dette EM 2016 i Frankrig, og hans flotte præstationer bliver angiveligt belønnet, da han bliver hvilet til Englands møde med Slovakiet mandag aften.
Rooney, der allerede er Englands alletiders topscorer og blot på andenpladsen i den konkurrence hos Manchester United bag Sir Bobby Charlton, fortæller, at det ikke burde være nogen overraskelse at se ham bevæge sig længere ned i banen, som karrieren skrider fremad.
– Det har altid været planen. Jeg tror, jeg sagde det da jeg var 24, at jeg en dag ville gå tilbage til midtbanen og det er nu sket over de seneste par måneder, fortæller Rooney ifølge Four Four Two.
– Jeg har spillet med nogle af de bedste midtbanespillere, England nogensinde har produceret i Steven Gerrard og Paul Scholes og jeg er ikke så naiv til at spille med de spillere og ikke lægge mærke til, hvad de gjorde og selv tænke på en dag, at jeg ville spille i den position. Jeg har set dem, når jeg har spillet med dem og trænet med dem og jeg har forsøgt at tage små bidder fra hver af dem og tilføje det til min spillestil, slutter han.
Englands kamp mod Slovakiet fløjtes igang klokken 21.00 mandag aften.