Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Sunderland klar med stor kontrakt til profileret angriber

19.06.2016 Kl. 08:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I januar 2011 hentede Manchester City en af de mest målfarlige angribere i Europa på daværende tidspunkt. Edin Dzeko blev købt i Wolfsburg for £27 millioner efter 91 mål i 142 kampe for den tyske klub.

Den bosniske angriber skulle bruge noget tid på at finde sig til rette i Premier League, og efter den første halvsæson scorede han 14, 14 og 16 mål i de følgende tre sæsoner. Men i 2014/15-sæsonen mistede han langsomt sin plads på holdet, og derfor blev han udlejet til Roma sidste sommer.

Den italienske klub fik inkluderet en købsoption i aftalen, og den blev udnyttet i oktober 2015. Dzeko er dog ikke blevet en ubetinget succes i det italienske, hvor det er blevet til 10 mål i 39 kampe i den forgangne sæson.

Roma er nu interesserede i at komme af med den store angriber, og muligheden for en retur til Premier League har budt sig til. Ifølge den italienske journalist, Gianluca Di Marzio, har Sunderland budt £11 millioner for angriberen, som vil kunne se frem til at tjene £140.000 om ugen i den nordengelske klub.

Den italienske storklub vil dog gerne have £15 millioner for Dzeko, som foretrækker at blive eller skifte til en storklub. 

Annonce