- Harry Kane har spillet for meget fodbold de sidste to år
Efter en skidt første halvleg blev Harry Kane taget ud i pausen af Englands kamp imod Wales til fordel for Jamie Vardy, som gik ind og var afgørende for Roy Hodgsons tropper, hvilket må have bragt Kanes startplads til den sidste gruppekamp i fare.
Kane har fået meget kritik under slutrunden i Frankrig. Folk siger, at han virker ligeglad, men ifølge Ian Ladyman fra Daily Mail skyldes det, at Tottenham-angriberen har haft to meget travle år. Sidste sommer spillede Kane U21-EM, og siden har han ikke haft meget hvile. Kane har spillet mindst en kamp hver måned de sidste 24 måneder. Kun i en måned spillede han én kamp, og det var i juli 2015. Kane har spillet hele 133 kampe i de sidste 100 uger.
– Logik vil fortælle dig, at hvis du har tager en trup på 23 spillere til en sommerturnering, så vil ikke alle spille godt. Men vi havde nok set Harry Kanes problemer til EM 2016 komme, inden vi kom her. Kane er ikke en spiller, som lider under mangel af selvtillid. Nej, det er mere sandsynligt, at Kane, kun 22 år, lider en af en ældgammel engelsk sygdom, som skyldes en diæt med for meget fodbold, skriver Ladyman.
Både Jamie Vardy og Daniel Sturridge, to angribere, kom ind og scorede for England, og det kan koste ham startpladsen til kampen imod Slovakiet.