Avis: Manchester City viser interesse i Valdes
Efter at være blevet frigivet af Manchester United, kan den 34-årige spanske målmand Victor Valdes nu frit underskrive en aftale med enhver interesseret klub.
Ifølge den engelske avis The Guardian, så er Manchester City en af de klubber, der har meldt sig under fanerne i kampen om den tidligere Champions League og – VM-vinders underskrift.
Manchester City søger efter en andenmålmand, der kan supplere Joe Hart, og med et skifte til Manchester City kan Victor Valdes blive genforenet med manager Pep Guardiola, under hvem han vandt både Champions League og La Liga med FC Barcelona.
Efter at have brugt en del tid på at komme sig over en knæskade hos Manchester United stod det hurtigt klart, at Louis Van Gaal ikke ville bruge Victor Valdes i seniortruppen. Derfor har han i foråret været udlejet til belgiske Standard Liege. Her har han fået seks kampe.