Carragher: Conte bør hente Chiellini og Bonucci til Chelsea
Både Giorgio Chiellini og Leonardo Bonucci var i glimrende form for det italienske landshold, da de besejrede Belgien med 2-0 i deres EM gruppe E-åbningskamp, hvor Bonucci også blev noteret for en assist efter en fantastisk bold fra egen banehalvdel i dybden til Emanuele Giaccherini.
Defensivt var de som altid imponerende, og efter kampen skrev Jamie Carragher på twitter, at de to forsvarere burde være på den italienske landstræner Antonio Contes ønskeliste, når han efter EM-slutrunden overtager tjansen som cheftræner på Stamford Bridge.
Begge spillere kan dog forventes at koste kassen, da det ikke ligefrem er spillere, Juventus har lyst til at sælge.
Education for any defender tonight, proper defenders that Italian back 3. Bonucci & Chiellini have to be on Conte's CFC list! #BELITA
— Jamie Carragher (@Carra23) 13. juni 2016