Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham klar med £8 millioner for spansk landsholdsspiller

12.06.2016 Kl. 18:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham er blevet sat i forbindelse med en lang række spillere efter sæsonens afslutning, men Slaven Bilic udtalte søndag, at det simpelthen ikke kunne lade sig gøre at hente nye spillere inden Europamesterskabet.

Alexandre Lacazette og Michy Batshuayi er blandt andet blevet nævnt, og nu kan endnu et navn tilføjes til den lange liste.

West Ham skulle efter sigende være klar til at betale £8 millioner for Nolito fra Celta Vigo, som tidligere er blevet rygtet til Arsenal og FC Barcelona. Det melder Sunday People.

Den 29-årige kantspiller, hvis kontrakt med Celta Vigo udløber efter næste sæson, har spillet 103 kampe for La Liga-klubben og stået for 39 scoringer. Han har tidligere erkendt, at der har været forespørgsler fra Premier League.

Spanieren er denne sommer med til Europamesterskaberne med Spanien, hvor han mandag eftermiddag kan komme i aktion for første gang. Her står de forsvarende Europamestre over for Tjekkiet.

Annonce