Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Oprykkere vil have Mason i Tottenham
Hull City sikrede sig oprykning til Premier League med en sejr i playoff-kampen mod Sheffield Wednesday på Wembley, og dermed skal klubben med Steve Bruce i spidsen atter prøve kræfter med de bedste, engelske hold.
Det kræver formentlig forstærkninger for at klare sig i den konkurrencestærke liga, og oprykkerne har angiveligt øjnet den første sommertransfer.
Sunday Mirror skriver, ifølge Hull Daily Mail, at oprykkerne har udset sig Ryan Mason, der i denne sæson er blevet overhalet af blandt andre Dele Alli på midtbanen hos Tottenham.
Mason har fire år tilbage af sin kontrakt med Tottenham, men Spurs vil angiveligt være parat til at sælge ham, hvis de modtager et bud på £5 millioner for Mason.
Annonce