Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Schmeichel på vej til anden Premier League-klub?

11.06.2016 Kl. 22:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ronald Koeman er i øjeblikket manager for Southampton, men det forventes, at han inden længe bliver præsenteret som ny manager i Everton.

Hollænderens agent har bekræftet, at de har forhandlet en aftale på plads med Everton, og de to klubber har i denne uge skulle forhandle en kompensation på plads.

Ronald Koeman er angiveligt blevet lovet et stort transferbudget i Everton, og ifølge Daily Mirror vil han forsøge at bringe Kasper Schmeichel til Goodison Park.

Efter 10 sæsoner forlader Tim Howard Merseyside-klubben, og Ronald Koeman vil have en ny førsteholdsmålmand, da han ikke anser Joel Robles for at være stærk nok – derfor har han udset sig den danske landsholdsmålmand.

Kasper Schmeichel har dog fonylig bekræftet, at han er i dialog med Leicester omkring en kontraktforlængelse, og dermed ser det altså ud til at blive svært for Ronald Koeman at lokke danskeren væk fra King Power Stadium, men han vil alligevel gør et forsøg.

Annonce