De Gea om skandale-rygter: Det er altsammen løgn
En større sexskandale er over Manchester United-profilen David De Gea, der i øjeblikket er samlet med det spanske landshold til EM.
Skandalen fik flere medier til at spekulere i, om målmanden ville blive sendt hjem fra EM-slutrunden, da britiske Independent mente at vide, at han havde lidt den konsekvens, men det afviser han selv.
– Det er løgn altsammen. Jeg føler mig stærkere ved at blive hos landsholdet. Det er løgn det hele, og det er i min advokats hænder nu. Jeg har aldrig tænkt over at forlade truppen. Det giver mig motivation til at træne hårdere, siger han til en pressekonference om rygterne.
Den spanske keeper siger ligeledes, at historien om at han har været involveret med en pornoproducent og Athletic-spilleren, Iker Muniain, er falsk.
– Jeg har ingen idé om, hvor historien stammer fra, eller hvordan det er kommet i pressen. Jeg er rolig og kigger fremad nu, siger De Gea.
Den spanske landsholdskeeper fortsætter dermed med at træne med det spanske landshold frem mod mandagens første kamp ved slutrunden for Spanien.