BLOG: DROP TRANSFEREMNET, HVIS HAN SPILLER ET STORT EM

En spiller, som har brugt sommeren i nations farver, bliver købt som klubbens nye stjernespiller..

 

En spiller, der ikke alene bliver udtaget til landsholdet på baggrund af store præstationer for sin klub, men som også fører sit land til storhed ved sommerens slutrunde.

 

Når transfervinduet er ved at smække i, slår en stor klub så til. En stor slutrunde fører til et salg for et astronomisk beløb. Præcis så god som slutrunden var, præcis så dårlig bliver tiden, som følger. Fansens begejstring falmer. Bliver til skuffelse. Klubledelsen bliver brændt på bålet og det samme gør de spillertrøjer, der blev købt for sommerens lommepenge. Når sommerens transfervindue åbner året efter bliver spillere kort ud af træningsanlægget i en grå mercedes med tonede ruder. Pakker sydfrugterne. Bliver sendt til en klub langt væk, hvor lønnen er endnu højere og niveauet endnu lavere.

 

Nuvel. Græsset er ganske grønt i Premier League, men for en række af de spillere, der er blevet handlet på – eller delvist på baggrund af store slutrunder, har prædikaterne i engelsk fodbold, ganske fortjent, været FLOP.

 

Hvem husker eksempelvis ikke Liverpool FC’s køb af El-Hadji Diouf i 2002. Diouf var helt fantastisk for Senegal ved VM-slutrunden i Japan og Korea. Angriberen var stærkt medvirkende til, at hans land nåede hele vejen til kvartfinalen. Liverpool så deres snit til at købe en offensiv profil kort før slutrunden og brugte omkring 100 millioner kroner på Diouf. I tiden hos Liverpool var han kun en profil på ét område; Den elendige disciplin!

 

Det efterfølgende år købte Manchester United også en af VM's omtalte folk. Kleberson. Midtbanespilleren var en del af Brasiliens flotte verdensmesterskab og blev hentet ind som erstatning for et andet United-flop, Juan Sebastián Verón i 2003. To år senere var han igen fortid på Old Trafford og som det er tilfældet med Diouf hos Liverpool, så var Kleberson et af klubbens dårligste køb nogensinde.

 

Fra Brasilien til Rusland. Roman Pavlyuchenko var på EM’s drømmehold efter slutrunden i 2008. En farlig mand for Rusland. Det følgende efterår valgte Tottenham derfor at købe ham for godt 140 millioner kroner. Selvom han brugte en del år i Spurs – helt indtil 2012 – så var han langt fra en succes. Mere end fem kampe gik der i snit imellem hvert af Pavlyuchenkos mål og de fleste Tottenham-fans husker ham ikke for noget godt.

 

Efter EM-slutrunden i sommeren 2008 kom også en portugiser til Premier League. Chelsea modtog med åbne arme backen José Bosingwa, der, sammen med Pavlyuchenko, var på EM’s drømmehold. Chelsea købte ham ikke på baggrund af EM og havde allerede taget beslutningen i maj måned. Ikke desto mindre, så blev han ovenpå en stor slutrunde et gigantisk flop. Ikke kun i Chelsea, men i engelsk fodbold generelt. Efter tiden i Chelsea fulgte en tid i QPR, hvor han var fansenes hadeobjekt nummer et – billederne af en klappende og smilende Bosingwa efter nedrykningen i 2013 hjalp ikke nogen parter.. 

 

Yuri Zhirkov og Andrey Arshavin var to andre spiller, der var helt fantastiske ved den EM-slutrunde. Arsenal og Chelsea brugte yderligere et år på at scoute dem og slog til i 2009. Ingen af dem opnåede den forventede succes i engelsk fodbold. Zhirkov slet ikke, Arshavin meget sporadisk. 

 

Nuvel. Premier League-klubberne kender til problematikken. Selvfølgelig gør de det. De har utvivlsomt fulgt spillerne længere tid end de fleste fans kan forestille sig. Allerede fra spillernes ungdomsår kender de engelske klubber til alt og alle. Som Leicester-scouten Ole Nielsen meget sigende fortæller:

 

– Hvis der kommer en ung spiller til en Premier League-klub, som Leicester City ikke har kendt til og vurderet, så er det en fejl.

 

Pres fra medier, fans og klubberne selv gør dog, at præstationer på den store scene kan give incitament til at købe her og nu.

 

Den begrænsede tid og den hårde konkurrence gør, at købene måske kan blive mindre velovervejede, end man skulle tro. En sommer badet i sollys fører til et køb og derpå med sikkerhed et hav af solgte trøjer – men altså ikke nødvendigvis et succesfuldt ophold rent sportsligt.

 

Pointen herfra må være, at Premier League-klubberne skal fortsætte den gode scouting. Det gode arbejde, vi ved de ligger for dagen. Chelsea havde scoutet José Bosingwa i foråret 2007, i efteråret 2007 og i foråret 2008 hos FC Porto. At en god slutrunde fulgte og at tiden på Stamford Bridge blev så dårlig – bad luck. Det kan ske.

 

Klubberne, folk med penge, folk med beslutningerne i deres hænder og ikke mindst de mange ivrige fans bør dog, hvis ikke spilleren længe har været i søgelyset, ofte se slutrunder som en isoleret begivenhed, hvor parametre som følelser og individuelle kvaliteter er mere afgørende end normalt.

 

Spillere i mindre sammenspillede trupper og med kortere udsigt til succes og hæder kæmper mod hinanden i tre uger i knald-eller-fald kampe. Det er fantastisk. Det er seværdigt og det er på mange måder noget af det største i fodbold. Men ikke nødvendigvis det rette sted at finde den næste profil til sit fodboldhold.