Engelsk avis afslører: Sådan stiller England op mod Rusland
Til trods for, at der ikke bliver lukket mange journalister ind omkring det engelske landsholds base i Frankrig mener den engelske avis, at Roy Hodgson planlægger at lave to ændringer fr adet mandskab, der startede i sidste torsdags 1-0-sejr over Portugal.
Hodgson dropper nemlig den forventede diamant på midtbanen, der skuffede meget mod Portugal og vælger i stedet at spille 4-3-3, skriver Daily Mirror.
Det betyder også, at årets spiller kåret af de engelske journalister, Jamie Vardy, ikke starter i kampen i Marseille lørdag aften, mens kaptajnen Wayne Rooney danner midtbanen sammen med Tottenham-drengene Dele Alli og Eric Dier.
Hodgson har endvidere besluttet sig for at vælge alle fem af hans udtagede Tottenham-spillere i de samme roller, som de har på White Hart Lane, hvilket betyder, at Alli er den mest offensive af Englands tremandsmidtbane – i 10'er-rollen, der tillader ham at spille sammen med Harry Kane, der topper angrebet.
Englands mest scorende spiller nogensinde, Wayne Rooney, var ifølge Mirror tæt på at blive droppet af Hodgson og hans trænerstab, men 30-årige Rooney starter mod Rusland, men kan ikke vide sig sikker på sin plads på holdkortet i resten af turneringen.
Her er startopstillingen – grafik af Daily Mirror:
