Journalist: Vardy afviser Arsenal efter EM
I fredags fyldte Jamie Vardy overskrifterne i den engelske sportspresse, da det kom frem, at Arsenal skulle have aktiveret hans frikøbsklausul på £20 millioner.
Arsenal har dermed tilbudt ham en kontrakt med en ugeløn på £120,00, hvilket er £40,000 mere i sin nuværende kontrakt med Leicester, hvor han tjener £80,000 om ugen.
Claudio Ranieri har dog ingen interesse i at sælge en af holdets store stjerner, og derfor har The Foxes også tilbudt ham en ny kontrakt med en ugeløn på £100,000.
Han er rejst med det engelske landhold med til Frankrig, hvor der venter en EM-slutrunde, og Leicester-topscoreren vil træffe en endelig beslutning, når han vender hjem igen.
Dog melder James Olley fra London Evening Standard, at Jamie Vardy har meddelt de andre landsholdsspillere, at der er 80 procents chance for, at han afviser Arsenal og dermed bliver i Leicester.
Jamie Vardy skulle efter sigende være i tvivl, om han vil være fast starter med Olivier Giroud og Theo Walcott i truppen, mens Danny Welbeck også vender tilbage ved årsskiftet.