West Ham klar med 225 millioner for Juve-reserve
I sommeren 2013 var Simone Zaza delejet af Sampdoria og Juventus, men Juventus valgte at købe det fulde ejerskab af italieneren.
Kort efter blev Sassuolo og Juventus dog enige om at lave delejerskab, og i sommer købte Juventus så igen det fulde ejerskab af Simone Zaza for €18 millioner.
Spilletiden i denne sæson har dog været begrænset for den italienske kantspiller, og han har muligvis spillet sin sidste kamp for Torino-klubben.
Tidligere har det været berettet, at Juventus skulle være villige til at sælge, hvis der kommer et bud på €30 millioner, hvilket svarer til 225 millioner kroner. Nu melder det italienske medie, SportMediaset, at West Ham er klar til at betale €30 millioner for Simone Zaza.
David Sullivan, der er medejer af West Ham, udtalte i går, at de har afgivet bud på fem spillere, og Simone Zaza kan muligvis være en af dem.